Onkel Otto

Min onkel Otto er en spøjs fætter, og selv om han har rundet de 85 år og har en hel række af skavanker, har han stadig sit gode humør og skarpe hjerne i behold. For ikke så længe siden var han nødt til at bøje sig for sine aldersbetingede skavanker og tage imod kommunens tilbud om en bolig på et plejehjem.

Musik har altid været en vigtig del af onkel Ottos liv, og han lytter til forskellige former for musik stort set hele dagen igennem. Han har da også et stort stereoanlæg, som er en professionel værdig.

Men da Otto flyttede på plejehjem, løb han ind i et lille problem, for en af hans skavanker er, at han med alderen er blevet ret tunghør. Han bruger høreapparat, men når han skal lytte til musikken på de mange cd’er, han har i sin reol, foretrækker han at slukke for høreapparatet, for det forvansker efter hans mening musikken en lille smule, og det ødelægger en del af fornøjelsen for ham.

Derfor har han de senere år skruet ret højt op for lydstyrken på stereoanlægget, og det har han bare kunnet gøre, så længe han boede i sit parcelhus – som Wiki beskriver således: http://da.wikipedia.org/wiki/Parcelhus. Men på plejehjemmet er der tætte naboer, som selvfølgelig ville være generet af lyden, hvis der er skruet højt op for lydstyrken.

Onkel Otto spurgte mig i sidste uge, om jeg kunne udtænke en løsning på det problem. Og det kunne jeg da sagtens, for det vil jo være helt oplagt at udstyre ham med en god og billig høretelefon, som er koblet til stereoanlægget. Så kan han sidde i ro og mag og lytte til sin musik uden at genere sine omgivelser.

Den ide var Otto helt med på, og jeg tilbød at få købt det nødvendige udstyr for ham, hvilket han tog imod med kyshånd. Så jeg kørte forleden dag ind til byens største musikforretning og fremførte mit ærinde, og det var nemt nok, for onkel Otto hører ikke til de fattigste pensionister, så jeg behøvede ikke at finde frem til den absolut billigste løsning.

I forretningen anbefalede ekspedienten mig at købe et sæt trådløse høretelefoner, for det kan godt være noget bøvl for en ældre herre at skulle slås med et kabel mellem stereoanlægget og høretelefonerne. Det kunne jeg sagtens se det fornuftige i, så jeg købte sådan et ret avanceret sæt, hvor man kobler en lille boks med en antenne til stereoanlægget, hvorefter boksen så sender et trådløst signal til selve høretelefonen.

Da jeg lidt senere kom ud på plejehjemmet for at aflevere mit indkøb til onkel Otto, fandt jeg ham siddende på en spisestuestol, mens han spillede et lille nummer på sin harmonika købt billigt, som er det eneste af flere musikinstrumenter, som han har beholdt. Han spillede ikke så højt, at han kunne genere sine omgivelser.

Onkel Otto blev meget glad for sin nye høretelefon, og han blev ikke mindst glad for, at han er fri for et kabel til høretelefonen. Vi afprøvede det med det samme, og det virkede heldigvis helt efter hensigten.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *