Vi har lige haft hedebølge her. Det har været op mod 27 graders varme. Det kan mærkes. Men heldigvis, så har jeg det godt med varmt vejr. Så det, benyttede jeg mig af. Jeg tog mig, nemlig sammen til at gøre alle de ting, som jeg bare har udskudt. I lang tid. Jeg ved ikke, hvad det er, der sker. Måske er jeg ligesom et reptil. Jeg får energi af varmen. Når jeg fryser, så bliver jeg doven.
Som genfødt
De sidste dages varme har vækket mig. Min energi har været i top. Og den er blevet brugt til at pudse vinduer, få ryddet op i kælderen. Hele huset er blevet rengjort. Helt ned til det punkt, hvor jeg har renset hver eneste hjørne med en tandbørste. Ekstremt ikke? Men sådan fungerer jeg.
Nu er der så bare lige noget galt. Jeg har timet det hele fuldstændigt forkert. Man pudser ikke sine vinduer i maj måned, hvor man ved, at der kan komme nogle voldsomme regnskyl. Og det er lige præcist, det, der er sket. Det tordner og brager udenfor, og jeg kan allerede se de første striber af støv på vinduerne.
Det er jo sådan, at selvom jeg gør rent, så kan jeg jo ikke forhindre, at naboens støv blæser ind mod mine vinduer. Er der noget at sige til, at jeg har lyst til at bande højt nu? Det er kun to dage siden, at jeg pudsede vinduerne, og nu ligner de et slidt skakbræt.
Vores egen vinduespudser
Det var ellers et stort arbejde. At pudse vinduerne. Vi har mange af dem. Vi bor i en gammel herskabsvilla yderst ude på Østerbro. Og vi plejer at bruge en vinduespudser fra Østerbro. nemlig MEM til at få vasket vinduerne. Men i år tænkte jeg, at jeg selv ville gøre arbejdet. I det mindste her i foråret. Og det kan jeg jo godt se nu, at jeg ikke skulle have brugt min tid på. Spild af tid. Jeg er faktisk sur på mig selv. Tiden kunne jeg have brugt bedre. Det tager mig kun 2 minutter at finde en professionel vinduespudser. Jeg søger bare på ”Vinduespudser Østerbro”, og så finder jeg en. Jeg læste om det forleden her faktisk.
Det plejer heller ikke at koste, så meget. Jeg ved, at jeg tjener mere i timen, end det koster mig at få pudset vinduerne professionelt. Så hvorfor gjorde jeg det?
Fordi jeg kom i det nærige hjørne? Fordi jeg havde meget energi? Fordi jeg skulle bare vise mig?
Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det var, fordi jeg havde meget energi, men i virkeligheden så var det, fordi jeg simpelthen bare ledte efter en undskyldning for ikke at tage på arbejde.
Det er nemlig sådan, at engang imellem, så hænger mit job mig ud af halsen. Jeg hader det. Det er ikke et nemt job at være administrerende direktør i en stor koncern. Og en gang imellem, så har jeg bare brug for en fridag. Og fordi jeg ikke kan sidde stille, så skal jeg altså lave noget praktisk. Denne gang blev det til misforstået vinduespudsning.
Skriv et svar