Glemte hjemmesko = feber

Jeg har det rigtig dårligt. 39 i feber og næsen løber. Jeg hoster og har ondt i halsen. Og det er min egen skyld. Jeg rendte rundt på strømpesokker på mit kolde marmorgulv og frøs. Det var lige præcist den dag, hvor temperaturen udenfor faldt kraftigt. Det sker her i landet.

Husk nu hjemmesko!

Det ene øjeblik har vi 30 graders varme, det næste falder temperaturen, så til 12 – 14 grader. Voldsomt. Og er man ikke opmærksom på det. Og tager sine hjemmesko i lammeskind på, sådan som jeg ikke gjorde. Ja, så ender man med hovedpine, feber ondt i halsen og te-forgiftning. Jeg har drukket en spandfuld allerede, og lige meget hjælper det. Og jeg forbander mig selv og min dumdristighed. Jeg ved jo, at når temperaturen falder så kraftigt og så brat, så er chancen for, at jeg bliver syg meget stor. Hvorfor tog jeg ikke hjemmeskoene på? Fordi jeg ikke tænkte mig om.

Dame-hjemmesko?

Nu har jeg så fundet dem frem, og de er sat godt fast på fødderne. Men de er også slidte, kan jeg se. Der er huller i dem. Lige der mellem sålen og ’overlæderet’, hvis man kan kalde det sådan. Når jeg bliver rask, tænker jeg, så skal jeg altså på udkig efter gode hjemmesko til damer. Jeg skal have mindst 2 par. Et par varme og et par ekstravarme. Det går ikke, at jeg er syg og ikke kan arbejde. Og så må de gerne være lidt dyre. Hellere betale for hjemmeskoene end for de der håndkøbsprodukter, der lover, at man kommer af med snuen. De holder jo alligevel ikke, hvad de lover. Med hjemmeskoene kan man da altid supplere med en ekstra uldsok, hvis de ikke er varme nok.

Det ærgrer mig i den grad, at jeg ikke tænkte på det da her, var sommerudsalg. Jeg så jo en butik, hvor de solgte hjemmeskoene, som var på mode sidste år, billigt.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *