Jeg ved ikke, hvad der sker med mig. Jeg ryster på hænderne. Jeg har hjertebanken. Jeg sveder ualmindeligt meget. Jeg synes dog ikke, at jeg er ved at blive syg. Jeg ved dog godt, at jeg har utroligt meget at lave på arbejdet. Og ja, presset bliver større og større dag for dag. Jeg drømmer om mit arbejde. Og jeg kan ikke helt sige, at det er gode drømme. Jeg drømmer, at jeg laver store og dumme fejl.
Sygeplejerske er hårdt
Jeg er sygeplejerske på et hospital, og vi har ekstremt mange patienter, der kommer ind med Covid. Vi løber så hurtigt, vi kan. Vi prøver at være menneskelige overfor patienternes pårørende. Det er ikke sjovt. Det er faktisk meget fortvivlende at se unge mennesker blive indlagt og være i så stor fare som de er.
Alle her i landet anerkender vores indsats. Det er rart. Der er mange kunstnere, der har holdt koncerter for os. Der er mange forretningsmænd, der har doneret udstyr til hospitalerne. Der er mange mennesker, der dagligt takker os for indsatsen, vi gør. Men der er ikke nogen, der tænker på, at mange af os allerede har stress. Vi arbejder jo i døgndrift.
Coaching mod stress
Sommetider, når jeg kommer hjem efter en lang og trættende vagt, er mit eneste ønske at kunne ringe til en behandler. Fx i stresscoaching, så jeg kunne få nogle øvelser, der rent fysisk kunne hjælpe mig af med den følelse, jeg har af stress. Du ved sådan noget med åndedrætsøvelser eller den slags. Det ville hjælpe mig i mit job. Det er jo ikke til at holde ud at se mennesker falde fra på de intensive afdelinger. Nogle gange kan man se de kæmper og kæmper. Andre gange så, går det bare så hurtigt, at vi slet ikke fatter, at for få timer siden var det en patient, der virkede stærk, men så bare bukker under.
Skriv et svar