Jeg har igennem mine 15 år i kursusbranchen, hvor jeg blandt andet har undervist i Excel og Outlook, haft tiden og muligheden for at analysere på de forskellige typer kurser der afholdes rundt omkring. I dette indlæg, vil jeg skitsere for jer hvad forskellen er på de forskellige kurser. For uanset, hvordan vi vender og drejer det så har de allesammen deres berettigelse.
Søger man på nettet efter Excel kurser, så kommer der mange forskellige kurser frem. Ikke bare med forskelligt fagligt indhold, men også strukturmæssigt. Der findes kurser, hvor de afholdes på virksomheden de såkaldte virksomhedskurser. Der findes de åbne kurser, hvor du kommer ud sammen med andre og deltager på et kursus med måske 10-12 andre. Så findes der selvstudiekurser hvor det måske kører online eller via. CD’er.
Jeg vil her komme med min anbefaling på, hvad de forskellige typer kurser kan gøre, hvad de kan bruges til og ikke mindst hvad de ikke kan bruges til.
Åbne excelkurser
Det er den klassiske kursusform, der har været brugt indenfor it kursusbranchen i de sidste 15 år. Det er en kursusform, jeg mener man har brugt i mangel af bedre fordi den var billig og udbyttet var ok i forhold til prisen, med det mener jeg at når man samler måske 12 personer sammen fra måske 8-10 virksomheder, så kan det være svært at finde en niveau på et kursus der rammer alle. Tilgængel er man mange til at dele kursusafgiften. Det betyder i praksis at en kursusdag typisk kan erhverves for mellem 2.000,- og kr. 3.500,- ved de udbydere der er i Danmark. Det er klart, at søger man på nettet så er der mange udbydere og de har hver deres speciele og force. Nogle har været på markedet i mange år, og andre i ganske få år. Langt de fleste af dem er ganske fornuftige at arbejde sammen med – når det handler om de åbne kurser.
Lukkede excel kurser eller firmakurser som de også kaldes
Virksomhedskursus i Excel, det er en anden slags kursus. Det er kurser, der foregår ude hos virksomheden, på virksomhedens maskiner og på deres installation. Det er kurser, der meget ofte tager afsæt i den virkelighed virksomheden og ikke mindst medarbejderne de sidder i. Der bliver tilrettet indhold efter deres dagligdag. I praksis betyder det at udbyttet er væsntligt større – men også langt mere specialiseret end på de åbne kurser. Kurserne kan meget ofte gøres noget mere effektivt, men samtidig er de også noget dyrere. Meget ofte ligger de prismæssigt imellem 10.000,- til 20.000,- En søgning på nettet vil afsløre mange leverandører af Excel virksomhedskurser
E-learning
Man har for nogle år siden fundet ud af at folk da bare selv, kunne sidde og lære stoffet. Det kunne foregå i eget tempo, når man selv har tid til det og det kunne gøre væsentligt billigere. Ideen bag e-learning er sådan set udemærket. Min erfaring er at det ikke fungerer i praksis. meget ofte simpelthen fordi virksomheden vælger denne løsning fordi det er billigt og tilbyder det til deres medarbejder så de kan tage kurserne i deres fritid. Det vil sige, det bliver allerede fra starten af, nedprioriteret medarbejdernes bevidsthed. Efter min mening, så er udbyttet af disse kurser ganske tvivlsomt.
Det er naturligvis helt op til dig, selv og din virksomhed at bestemme hvad kursus du skal på i fremtiden. Kort sagt, så mener jeg følgende:
Åbne kurser = god til generel introduktion
Virksomhedskurser = god til erfarne brugere, der skal bruge konkret viden og have effektiviseringstips
E-learning = Ikke pengene eller tiden værd, med mindre man afsætter den tid og de reesourcer der er nødvendige og så er der ingen penge at spare
Så held og lykke i jagten på det gode excel kursus derude.
Jens Jørsen Jensen
Rigtig god guide – tak for en fin gennemgang af hvad der virker og ikke virker ved de forskellige kurser. Jeg har selv været på nogle forskellige kurser igennem tiden og jeg må sige, der er forskel på dem. Jeg vil til hver en tid gå efter dem, der har nogle års erfaring. 12+ er normalt det jeg går efter. Ikke fordi nye stjerner på himlen ikke kan være gode – men erfaring er heller aldrig af vejen 🙂