Jeg har altid haft en drøm om at kunne spille på et musikinstrument. Men det er et ønske, som aldrig er gået i opfyldelse. Før nu. Der har altid været så mange andre ting, jeg skulle: Gå i skole i mere end 20 år, passe mine sportsaktiviteter, da jeg fik arbejde, bygge min karriere op, lære mine børn, at være ordentlige mennesker, være en god mor og hustru.
Voksne nu
Men nu, hvor ungerne er voksne – og ordentlige mennesker – så har jeg gearet lidt ned. Jeg har stadig mit gode job og mange aktiviteter at passe – foruden min mand naturligvis. Men jeg har fået noget mere tid til mig selv. Så, nu skal jeg til at lære at spille musik. Og jeg har besluttet, at jeg vil lære at spille på guitar. Jeg ved intet om guitarer. Jeg ved en lille, bitte smule om noder. Det er alt. Men hvor begynder jeg? Jeg skal først finde mig én, der kan lære mig det basale. Så kan jeg vel altid selv bygge videre, tænker jeg.
Jeg har googlet lidt rundt på internettet og fandt en musiker, som gerne vil give mig privatundervisning. En ung mand, der spiller i et rockband. Nu var det ikke lige det, jeg havde forestillet mig i første omgang. Men han var meget sympatisk. Han kom herud til kaffe, og vi fik en snak om, hvordan og hvorledes – og hvor meget han skal have pr. time.
En begyndervenlig guitar
Han forklarede mig, at det bedste ville nok være, at vi starter med, at jeg finder en billig begynder guitar. Hvis nu jeg ikke bryder mig om det alligevel, så har jeg ikke kastet en masse penge efter en dyr elektriske guitar med hele udstyret til: Du ved, forstærkere og højtalere. God pointe.
Derfor har jeg også googlet: Begynder guitar køb. Det har givet pote. Jeg har fundet én i rimelig kvalitet, som dog ikke er for dyr. Det er en akustisk guitar. Det er sådan én, jeg har en idé om, at jeg først skal lære at spille på.
Jeg så godt nok nogle flotte elektriske guitarer. Man kan købe sådan et begyndersæt. Billigt. Det indeholder både forstærkere, pedal, billige højtalere og rimeligt gode høretelefoner, så man ikke behøver at forstyrre naboerne, når man skruer op for lyden. Jeg er faktisk fristet til at købe det sæt også. Det bliver godt nok lidt af en udskrivning på denne måneds budget, men er der en grund til at betale porto 2 gange? Jeg skal vel alligevel starte med at spille på en elektrisk begynder guitar, når jeg kan håndtere den akustiske.
Det fik jeg faktisk ikke talt om med den unge mand, som skal undervise mig.
Jeg ringede ham op og spurgte, om det er en god idé, at jeg købte begge guitarerne. Han blev lidt overrasket over mit spørgsmål. Han sagde, at han troede, at jeg ville lære at spille på en akustisk guitar. ”Hvis du vil lære at spille på en elektrisk, så skal du også købe en højtaler og forstærker.” Jeg forklarede ham, at jeg har fundet et billigt begyndersæt. ”Jamen, så starter vi med det”, var hans svar.
Skriv et svar