Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men her er jeg ved at gå ind i det der mode, der fortæller mig, at jeg bare skal væk fra det hele. Jeg er træt af lock down, som er meget hård her i landet – uden at den giver de forventede effekter. Smittetallene stiger brat. Jeg er træt af at høre oppositionen anklage regeringen for uduelighed. Jeg er træt af at være spærret inde af skrappe regler for langt, jeg må bevæge mig fra min bolig. Jeg vil bare væk fra det hele.
Vil væk!
Måske er det et dødsønske, jeg har dybt inde i min inderste sjæl. Men jeg vil bare gerne ud og rejse. Langt væk herfra. I det mindste bare i nogle dage.
Jeg lader mine negative tanker ligge som en bunke genbrugspapir på skrivebordet og begynder at lede efter flybilletter. Det er lidt svært at finde en flybillet lige nu. Men jeg insisterer. Jeg finder faktisk et sted, hvor de skriver, at de har billige flybilletter. Så jeg kigger nærmere på sitet.
Flyrejser til mange steder
De har flybilletter til mange steder. Jeg tænker mig lidt om. Hvor vil jeg egentlig tage hen, hvis jeg skal væk herfra? Et civiliseret sted! Ha, ja den er god. Men hvad er et civiliseret sted, og hvor ligger det? Ja, i min optik, så er et civiliseret sted, et sted, hvor man ikke risikerer at blive slået af en politibetjent, der er på sammenbruddets rand, fordi han lige pludselig ikke længere kan håndtere at skulle tjekke folk for at se, om de har udgangstilladelse*.
Måske ligger et civiliseret sted, et sted i Nordeuropa. Måske i Storbritannien. Jeg tror, at det er der, jeg vil rejse hen: Til London – eller bare England. Jeg begynder at lede efter flybilletter til Storbritannien og London.
*Her i landet skal vi have udgangstilladelse, når vi fx skal til købmanden!
Skriv et svar