Lad advokaten arbejde

Det var en forfærdelig historie. Heldigvis er der kommet en afslutning på den nu. Det har taget ret lang tid, men nu har hun fået offererstatning. Min niece blev udsat for voldtægt. Dengang var hun 17 år gammel. Hun har altid været en meget udadvendt pige. Faktisk var hun lidt vild. Hun elsker fester og havde dengang slet ikke nogen forbehold. Det var derfor svært for hende at sætte grænser overfor drengene, som godt kunne lide hende. Hun er køn, hun er populær.

2 år siden nu

Det skete for knapt to år siden. Hun var til en fest på gymnasiet, og pludseligt befandt hun sig i en gruppe af drenge, som flirtede med hende. Det kunne hun godt lide. Men da de blev lidt for nærgående, blev hun bange. Hun bad dem om at holde med at famle på hende. Hun bad dem om at lade være med at holde hende fast. På et tidspunkt besvimede hun. Ja, hun havde drukket øl. Hun havde bare ikke set, at en af drengene havde givet hendes øl en eller anden pille. Så da hun vågnede op, forslået, og krænket ringede hun efter min søster, som naturligvis kom og hentede hende lige med det samme.

Det var slemt

Nu er min søster en klog kvinde, og der skulle ikke mere end et blik, på pigen, og hun kunne se, hvad der var sket. Hun kørte direkte hen til politiet, hvor de anmeldte voldtægten.

Efter politianmeldelsen kørte hun på hospitalet med sin datter. Her blev der taget blodprøver, der blev lavet gynækologiske undersøgelser, og ja, alt blev gennemtjekket. Min niece fik noget beroligende. Hun blev også indlagt til observation. Måske havde der været andre former for vold i brug, som man ikke umiddelbart kan se.

Dagen efter fik hun besøg af en psykolog, som hjalp hende igennem de første døgn, som anses for at være de værste, når man er kommet ud i sådan en krise.

Den bedste advokat på sagen

Der blev naturligvis lagt sag an imod drengene. De er blevet dømt. Vi mangler bare lige at få dommen sat. Hvor længe skal de straffes – og hvordan? Det har været en ualmindelig lang sag. Drengene har haft nogle meget dygtige advokater til at forsvare sig. Men heldigvis har hendes mors advokat været dygtigere. Min niece har lidt under hele processen, som har varet i mere end 18 måneder nu. Det har været hårdt for hende at indrømme, at hun kan være provokerende, men også ved, hvor hendes grænser går. Hun har måttet høre mange grimme ting om sig. Fx er der mange, der har læst i lokalavisen om sagen, der mener, at hun selv var skyld i voldtægten, fordi hun er så provokerende. Men altså: 4 drenge mod en pige. Hvad fortæller det dig? Det fortæller mig, at hun ikke har haft en chance for at komme væk. At hun ikke har kunnet forsvare sig. Og det fortæller mig, at drengene skal straffes hårdt. Det er en forbrydelse, som kan ødelægge hendes liv. Måske er det allerede ødelagt.
Det er små 2 år siden nu. Hun har ikke været i byen med veninder for at have det sjovt siden da.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *