Hvis man arbejder på et hospital, fx som sygeplejerske, og bliver udsat for vold fra en patient, er det så en arbejdsskade, og kan sygeplejersken få erstatning?
Jeg spørger, fordi min veninde har været ude for en uhyggelig oplevelse. Hun er sygeplejerske og havde nattevagt på hospitalets akut modtagelsesafdeling. Her fik de en nat en meget beruset og voldelig mand ind. Han havde været i slagsmål på et værtshus, og hans næse var brækket. Han var også meget rasende og slog og råbte. Hun og hendes kollegaer forsøgte at berolige manden, men inden de fik ham til at samarbejde med dem, havde han nået at slå hende. Hårdt. Hun faldt og slog hovedet og fik en grim hjernerystelse.
Er det en arbejdsskade?
Er sådan en sag en arbejdsskade? Hun har været udsat for vold på sin arbejdsplads, det er sikkert. Men hvordan skal hun håndtere det? Skal hun søge om offererstatning ( læs om det her ) eller erstatning for en arbejdsskade?
Hospitalets advokat i Odense mener, at det er en voldssag, og hun er berettiget til offererstatning.
Hendes egen advokat mener, at det er en arbejdsskade, og at hun har krav på en større erstatning, fordi hun ikke har kunnet arbejde i 3 uger. Forsikringsselskabet har allerede dækket nogle af de udgifter, hun har haft til ny uniform, behandling hos en psykolog og den slags, men de holder ligesom fingrene fra sagen.
Hun anmeldte ikke sagen til politiet, da det skete. Det mente hun, at hospitalet ville gøre. Og det gjorde de da også. Men de nævnte kun om at manden havde ødelagt noget udstyr, da han gik amok og slog ud i vilde.
Og nu er hun i tvivl her 3 uger efter. Skulle hun have meldt det til politiet? Hvordan kunne hun gøre det. Hun var jo bevidstløs. Og først efter 7 dage turde hun tale med os andre om det. Vi ved ikke, hvordan man skal tackle sådan en sag. Burde hospitalet ikke have meldt til politiet, at en af deres ansatte var blevet slået bevidstløs?
Vi – hendes venner og nogle af hendes kollegaer – er i vildrede. Derfor har vi besluttet at kontakte flere forskellige advokater i Odense for at få deres syn på sagen. Så må vi håbe, at vi hver især får nogenlunde enslydende forklaringer fra de forskellige advokater, så vi kan hjælpe hende videre i sagen. Nogle siger, at det ikke er nødvendigt at melde det personligt til politiet. Andre siger, at det skal man. Nogle siger, at man skal melde det inden for 72 timer efter volden skete. Andre fortæller, at det er ikke nødvendigt.
Så vi er endnu ikke kommet længere i vores forsøg på at lægge en plan for,
hvordan vores veninde får offererstatning.
En af advokaterne forklarede,
at der for nylig er sket nogle ændringer i lovgivningen, så det kan være
grunden til de forskellige svar, vi har fået. Det er jo ikke alle advokater,
der beskæftiger sig med sager af den art, hvorfor de ikke nødvendigvis er helt
opdateret mht. ændringer i lovgivningen.
Vi har givet den advokats navn
og telefonnummer til vores veninde. Vi synes, at han var meget vidende om den
slags sager.
Skriv et svar