Når du ringer op til et firma for at få noget at vide om et produkt, eller for at få hjælp til noget, eller for at booke en tid, så er det første, du bliver mødt med en stemme. En god stemme og en glad tone er bedst. Det er ligesom at træde ind i et hotels lobby eller at gå ind på et rejsebureau. Du er kommet ind i receptionen. Og det er bare så godt, hvis receptionsservicen er i orden. Glad stemme, smil på læben og professionel tilgang til opgaven. Du bliver glad.
Private er de bedste
Pudsigt nok, så hænder det kun, når jeg henvender mig til private firmaer. Det mener jeg de offentlige instanser, man henvender sig til, kan lære meget af. De er ikke gode til receptionsservice nede på kommunen. Hold da op. Man bliver sædvanligvis mødt af en tvær person, både, når man ringer eller henvender sig personligt.
Kontorservice?
Det samme gælder, når man taler om kontorservice: Sommetider, når jeg ringer op for at booke en tid med min sagsbehandler, så går der uendeligt lang tid, inden receptionisten finder frem til den person, der er ansvarlig for at booke møderne. Men hvis jeg ringer op til skønhedsklinikken, så går der ikke mere end 5 sekunder, og så har hende, jeg talte med fået booket en tid til mig. Hvorfor kan det offentlige ikke det?
Er det sådan en personalepolitik, de har? Skal de være sure, og ikke professionelle? Eller er det bare mig, der har været rigtig uheldig, når jeg ringer til kommunen?
Jeg har en ven, som bor i en anden kommune. Han har også brug for at tale med en sagsbehandler omkring sin sygdom i ny og næ. Han fortæller mig, at for ham er det aldrig et problem at få booket et møde. Det går hurtigt for dem. Han er overbevist om, at de bruger et professionelt bureau til at varetage den slags funktioner. Det har han sikkert ret i.
Skriv et svar