Nu må Da Vinci Mysteriet vente et par dage, for selv om det er en usædvanligt spændende bog, som jeg ikke tidligere har læst, er jeg nødt til at bruge tiden til at læse lektier i forbindelse med det tre dages kursus, jeg skal deltage i fra på mandag. Min kone synes vist, det er lidt synd for mig, for den spændende roman af Dan Brown har de seneste aftener ligget klar på natbordet, men nu er den altså skiftet ud med nogle hæfter, jeg har fået tilsendt som forberedelse til kurset i næste uge.
Min arbejdsgiver går meget op i at holde medarbejderne bedst muligt opdateret, og det er da også min chef, der har sendt mig på næste uges kursus i præsentationsteknik. Jeg er ansat i salgsafdelingen, og min nærmeste overordnede lægger ikke skjul på, at firmaet er indstillet på at satse på mig. Med min alder på 32 år mener man nok, at jeg kan være en fremtidens mand i firmaet.
I de seks år, jeg har været ansat i firmaet siden min uddannelse fra Handelshøjskolen, har jeg da også allerede været på en del kurser som en slags efteruddannelse. Min egen erfaring fra den slags kurser er, at man får et langt bedre udbytte af kurserne, hvis man bruger noget tid på forberedelse.
Det er nu langt fra i forbindelse med alle kurser, at man på forhånd får tilsendt noget materiale, som man kan bruge til at lave sit hjemmearbejde, men når det ikke er tilfældet, søger jeg selv noget viden om emnet på nettet, så jeg forud for et kursus føler mig bedre klædt på til den undervisning, kurset byder på.
Sådan var det også sidste efterår, da jeg skulle deltage i et af de mange gode kurser i forhandlingsteknik, som udbydes af forskellige kursusarrangører. Da havde jeg faktisk brugt ekstra meget tid på at forberede mig, og det viste sig at være spild af tid, for netop det kursus tog helt andre udgangspunkter end det, jeg havde fundet på nettet. I det hele taget fik jeg ikke noget relevant ud af det kursus, og mine oplevelser med kurset har da også gjort, at vores firma ikke længere vil bruge den pågældende kursusarrangør.
Sådan en gang spild af tid risikerer jeg heldigvis ikke i forbindelse med kurset i næste uge, for her har kursusarrangøren som sagt fremsendt noget materiale, og så er der selvfølgelig ikke risiko for, at hjemmearbejdet ikke vil være relevant i forhold til selve kursets indhold.
Rent faktisk glæder jeg mig til det kursus, som afvikles i nogle meget centralt beliggende kursuslokaler i København. Det betyder ganske vist, at jeg må være væk hjemmefra i to nætter og overnatte på hotel, men den slags tager min kone heldigvis i stiv arm, for hun mener også, at jeg skal videreuddanne mig bedst muligt.
Jeg er godt i gang med at læse det fremsendte materiale igennem, og jeg synes faktisk, at indholdet er meget spændende, så jeg er ikke i tvivl om at få et godt udbytte af kurset.
Skriv et svar