Selv om jeg egentlig ikke er den store spillefugl, har jeg alligevel valgt at følge tre af mine kollegers opfordring til at blive medlem af den lille spilleklub, de har haft kørende i flere år. De har også tidligere været fire i klubben, men et af medlemmerne valgte for nylig at skifte job og flyttede til en anden del af landet, så han ikke længere kunne være medlem.
Derfor opfordrede de mig til at gå med, og da der er en fast aftale om, at hvert medlem indskyder 100 kroner om ugen, og at de gevinster, der falder af, deles ligeligt mellem de fire medlemmer, er der trods alt en grænse for, hvor meget det kan komme til at koste, så jeg valgte altså at gå med i klubben for nogle uger siden.
Og det er faktisk ganske hyggeligt, når vi sidder sammen og kigger på de odds, der er at forholde sig til i forbindelse med fodboldkampe, som er det, vi spiller mest på. Vi har dog nogle få gange i de uger, jeg har været med i klubben, også spillet på andre sportsbegivenheder såsom danske Kevin Magnussens placering i et Formel 1-løb.
Det er altid om fredagen efter arbejdstid, at vi sætter os sammen for at udfylde en Oddset kupon med en del af den efterfølgende weekends fodboldkampe. Så går snakken livligt om de forventede udfald af kampene, som i mange tilfælde er kampe i den danske Superliga.
Når vi har udfyldt kuponen kaster vi os over andre spil, for vores ugentlige indskud på tilsammen 400 kroner spreder vi ud over flere forskellige spil. I flere tilfælde har vi konstateret, at vi hos spillefirmaet Bet365 får nogle odds, som passer godt til vores temperament, så dem bruger vi temmelig meget.
Det er jo dejligt nemt i vores moderne it-tidsalder at spille den slags, for det gør vi bare via en app på en smartphone, og det tager faktisk kun ganske få sekunder, når vi først har bestemt os for, hvad vi vil spille på.
En af de andre i klubben, Hans Jørgen, går specielt meget op i at spille, og han bruger vist også en del penge på spil udover de 100 kroner om ugen i vores klub, men det må han nu om. Vi andre har den fordel, at han gerne bruger en del tid på at sætte sig ind i de forskellige muligheder, der er, og han har hver uge på forhånd undersøgt, hvor man får de bedste fodbold odds at spille på.
Så i de fleste tilfælde lytter vi andre gerne til, hvad Hans Jørgen har fundet frem til af muligheder, og det har også i flere tilfælde vist sig at være klogt at lytte til ham, for han har åbenbart sat sig godt ind i sagerne. Så sent som i sidste weekend scorede vi faktisk en gevinst på 870 kroner for en indsats på 100 kroner hos Unibet, som også er et af de spillefirmaer, vi gerne benytter, når de har nogle odds, der passer os.
Vi spiller ja – men vi er ikke så tossede, at vi går ud og tager et lån til det – selvom det er fristende med alle de mange tilbud om “lån penge billigt” på nettet.
Skriv et svar