Hvad er hosting?

Hosting sker via en server, som i praksis er en computer, der er dedikeret til at yde én eller flere specifikke IT-relaterede services for dig og din virksomhed. Disse services kan blandt andet være en server til at dele filer på, en server til publicering og hosting af dit website, en server til at lagre data på, eller noget helt andet.

Når det kommer til valg af hosting, så afhænger det meget af behov og værdi. Dit behov skal passe til den værdi, din hosting-løsning skaber, og denne værdi determineres af sikkerheden, hastigheden og selvfølgelig af stabiliteten i de forskellige tilbud.

Der findes forskellige former for webserverhosting. De gennemgås herunder, og tæller blandt andre VPS hosting og almindelige webhoteller. Selvadministrerende serverløsninger, hvor du også selv står for hardwaren, gennemgås ikke her, men du kan hurtigt finde brugbar information om denne løsning på nettet.

VPS hosting

En VPS hosting er løsningen til dig, som gerne selv vil være med nede i maskinrummet, og som har langt større behov til din server, end hvad et almindeligt webhotel kan præstere. Omvendt er det også en god løsning til dig, som ikke har lyst, ressourcer eller tid til at stå for vedligeholdelse og opdatering af hardwaren.

En VPS, som betyder Virtual Private Server, gør kort og godt, at du har en hel virtuel server til rådighed – kun til dig og dine behov. Du har selv komplet råderet og kontrol over software, indstillinger, samt valg af operativsystem, når du bruger en VPS-løsning.

Det skal dog siges, at du i mange tilfælde tilsvarende også selv har ansvaret for alt, hvad der hedder sikkerhed, backup og lignende nødvendigheder, som udbyderen ellers typisk varetager ansvaret for, når det drejer sig om et almindeligt webhotel.

Webhotel

Hosting på et webhotel er en løsning, hvor du deler serveren med op til tusinder af andre personer og deres websites, datalagringer og deslige. Du deler derfor også bl.a. hastigheden, trafikmængderne, oppetiden, hardwaren og softwaren med alle de andre.

Et webhotel kan både være en fordel og en ulempe. Et webhotel er en god løsning til dig, som ikke har behov for den absolutte bedste oppetid eller den største mængde trafik (besøgende). Det er en god løsning til dig, som ikke har behov for at kunne administrere og konfigurere alle de tekniske indstillinger, der er ved en server. De forskellige udbydere af billige såvel som professionelle webhoteller står gerne for alt det administrative, det tekniske og det sikkerhedsmæssige, både hvad angår hardware, software, internetforbindelse osv.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *