Jeg fatter ikke, hvordan det kunne ske. Jeg har taget 10 kilo på, uden at jeg har opdaget det. Jeg har ikke været syg, og jeg har heller ikke kunnet mærke noget på mit tøj. Ok. Jeg går i ’afslappet’ tøj. Du ved sådan noget med, at der er elastikker i buksetaljerne, bluserne er flagrende, og jeg bruger meget lag på lag. Ikke noget med knapper og lynlåse hos mig. Mit tøj skal være nemt at tage af og på. Og nemt at holde rent. Det skal ikke stryges!
Min vægt!
Men i morges, da jeg kom på badevægten, fik jeg det her chok. Godt nok en lussing at få kl. 5:30 om morgenen.
Det må jeg have gjort noget ved. Jeg har lidt en idé om, at det har noget at gøre med, at hormonerne i min krop har ændret sig. Eller sådan noget. Du ved: Overgangsalder. Jeg skal til lægen. Jeg skal have at vide, at jeg er sund og rask. Og hvis jeg ikke er det, så skal der gøres noget ved det. Hurtigst muligt. Under alle omstændigheder, så skal han hjælpe mig, så jeg kan smide de ekstra 10 kilo.
Tøj i store størrelser
Jeg skal ikke nyde noget af at skulle gå i særlige forretninger med tøj til store kvinder. Jeg hader dem. Det her med, at store (fede) kvinder er glade og farverige. Det passer jo ikke.
Om det så bliver en streng diæt eller blot en henvisning til en diætist, som kan holde mig i ørerne, er ligegyldigt. Det kommer ud på et. Det handler bare om, at jeg skal lære at styre min vægt. Måske kan lægen give mig nogle hormonpiller. Måske ikke. Det vil vise sig.
Jeg har fået en tid hos lægen på onsdag. Jeg skal møde til tiden. De vil ikke have, at jeg kommer for tidligt eller for sent. Det et ok.
Mit chok i morges fik mig til at sortere alt mit tøj. Jeg har en del skabe, som er fyldt med tøj. Ikke altid det mest moderigtige tøj. Men udmærket tøj. Jeg har svært ved at smide ud. Det gælder alt. Jeg kan fx ikke lide at smide mad ud. Jeg synes, at det er uforskammet. Så jeg har lært mig selv at fryse rester ned. De er gode at have i baghånden, når jeg kommer hjem og er sulten efter en lang arbejdsdag på skolen. På samme måde har jeg lært mig selv at sy mit tøj om, så det får lige det udtryk, jeg gerne vil have, at det skal have. Jeg har ikke købt færdigsyet tøj, siden jeg var studerende.
Du tror, måske det er løgn. Det er det ikke. Jeg har faktisk selv syet mit tøj. Og mønstrene. man bruger, ja. de kommer altså sjældent i udgaver, der er beregnet til kvinder, der har brug for tøj i store størrelser. Og jeg har rent ud sagt ikke haft tid til at lære selv at tegne mine egne mønstre. Det må de dygtige designere, der findes, gerne gøre for mig. Man kan jo godt være modebevidst og stor, ikke?
Skriv et svar