Gavepapir og rør

Min bror har fødselsdag på lørdag, og han har inviteret hele familien til havefest. Vejret er godt, og vi håber naturligvis på, at det holder. Intet er kedeligere end at skulle grille i regnvejr iført regntøj.
Han plejer at holde nogle sjove fester. Han er god til sådan at lave quizzer til børnene og os voksne. Og så er hans kone rigtig sød. De bor i et stort hus lidt uden for København, så vi skal rejse med S-tog og bus for at nå hen til ham kl. 16:00. Børnene glæder sig til at se deres fætter og kusine. De er nogenlunde jævnaldrende og leger godt sammen.

En sang til ham

Vi har skrevet en sang til ham, som vi skal synge for ham. Det er min mand, der er god til at rime og til at skrive festsange. Normalt er jeg god til at finde på gaver. Men denne gang har jeg haft lidt problemer med at finde en god gave. Min bror har nemlig ikke sendt os en ønskeseddel. Han foretrækker overraskelser.

Ret beset kunne jeg jo overraske ham med noget a la en ridepisk indpakket i et plakatrør / paprør, men han har så mange allerede, at det næppe ville være den bedste gave.

Jeg har derfor været i byen i forskellige butikker med brugskunst og unyttige genstande for at kigge og få inspiration. Men du kender det vist godt, når man ikke rigtig har en eller anden tanke eller idé, så kan det være svært at få inspiration. Kliché: Hvad giver man manden, der har alt?
Jeg kiggede i dameblade og surfede rundt på internettet.
Men så i går, da jeg var nede for at handle i Irma, kom jeg forbi boghandleren. En bog? Måske er det en god idé? Det fungerer bare ikke. Jeg ved, at min bror elsker at sejle, og at han har alle bøger om sejlads og skibe. Jeg tror faktisk ikke, at han læser andet. Krimier eller biografier? Nej. Alligevel gik jeg ind i boghandelen. De har ofte sådan en lille afdeling med blyanter og penalhuse og ting til skrivebordet. Jeg så, at de havde en papirkniv. De havde også en papirvægt. Det er dét, han skal have. En brevåbner og en papirvægt. Så kan han åbne de der rudekuverter, han får med posten, og holde på dem.

Hvad med gavepapir?

Nu var det bare ikke særligt pænt design, men jeg havde fået idéen. Gik ned til en butik, jeg kender, som sælger brugskunst. De havde en del sjove brevknive. Jeg fandt én i stål. Og heldet var med mig. En papirvægt i blåt glas. Sådan en lille krystalkugle. Jeg købte dem og bad pigen om at få dem pakket ind.
Hun satte ombytningsmærker på kniven og vægten, lagde dem i en fin æske og pakkede dem ind i fint ind i gavepapir. Hun satte også en fin, diskret sløjfe på gaven. Glad og tilfreds forlod jeg butikken.

Da jeg kom hjem, fortalte jeg min familie, at jeg endelig har fået købt en gave til min bror. Da jeg spurgte, om de kunne gætte, hvad det er, fik jeg mange svar: En roman? En tegnebog? En notesblok? Selvfølgelig kunne de ikke gætte, hvad det er. Da jeg fortalte dem, at det er en brevkniv og en papirvægt, kiggede de på mig, som om jeg er en marsmand. Hvad skal han med det? Der er jo ingen, der får breve eller bruger papir. Alt sker via e-mail og internettet. Netop.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *