Billig blæk: hvilke overvejelser skal man gøre?

Billig blæk til blækprinteren. Det virker ved første øjekast som et uoverskueligt marked med mange sælgere, og så er der det der med, at nogle producenter af blæk bevidst kun fyldte patronerne halvt op, for så skulle kunder jo købe ny blæk oftere. Det er vist nok en historie med nogle år på bagen, men det stiller producenterne i et dårligt lys.

Det er dog en del år siden, der har været højlydt kritik i medier, forbrugerprogrammer og den slags, så det virker som om, at der er kommet styr på blækpatronerne igen. Både billig blæk og den dyre blæk.

Inkjet printere kan ofte også scanne og kopiere

Blækprintere – nogen kalder dem også inkjet printere – i vore dage kan ofte mere end bare at printe. De kan typisk også kopiere og scanne og kaldes derfor ofte multifunktionsprintere eller 3-i-1 printere. Ofte er det en god ide at have en printer, som kan netop de tre ting, da det jo hænder, at noget skal kopieres eller scannes ind. Og med de priser og leveringstider som Post Danmark efterhånden brillerer med, er det jo om at bruge dem så lidt som overhovedet muligt.

Men at skulle vælge en blækprinter frem for en anden, kan sagtens være svært. Hvorfor skal man for eksempel vælge en Brother printer frem for en Canon printer? Her er et par ting, du kan tage med i overvejelserne vedrørende ny blækprinter.

  • Skal det være en trådløs – wifi – printer eller en med kabel?
  • Skal blækpatroner købes i enkeltstyks til hver farve eller i en samlet pakke hver gang?

Fordelen ved en trådløs printer er, at du ikke skal kobles op til printeren med kabel, når du skal udskrive noget. Vælger du den kablede løsning, får du til gengæld stabil udskrift, og har du en fast arbejdsstation med printeren inden for rækkevidde, så kan du lige så godt vælge den kablede løsning.

Spar penge når du køber billig blæk

Men det helt store spørgsmål kommer vedrørende blækpatronerne. Og der er gode argumenter for at vælge både det ene og det andet. At vælge blækpatronen med det hele samlet i én patron er det kloge valg til dem, der vil have, at det er så nemt som muligt at købe blæk. Her skal man kun købe én patron, så chancerne for at vælge rigtigt er gode.

Omvendt har du bedre muligheder for at bruge al blæk i patronerne inden udskiftning, hvis du køber blæk, der er opdelt efter farve. Altså én patron til sort, en til gul, en til cyan og en til magenta. Eller CMYK farverne som de også kaldes. Til nogle blækprintere er det altså muligt at købe en gul, når den gule blæk er brugt i den gamle patron. Det er den klart bedste løsning, hvis du tænker økonomisk.

Husk også at der kan være stor forskel på pris alt afhængig af, hvor du vælger at købe billig blæk. Det gælder med andre ord om at holde øjnene åbne og se efter det bedste tilbud eller finde det sted, der bare altid er billigst, når du køber blæk til din blækprinter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *